Portrætfotograf København

Smukke og stilrene erhvervsportrætter kan have stor betydning for en virksomheds branding og succes. Et stærkt portrætfotografi udstråler ganske enkelt professionalisme, hvilket altid stråler tilbage på virksomheden som helhed. Hos Frandsen Fotografi har vi taget erhvervsfotografier med stor succes siden 1998. Smukke, enkle og stilrene portrætter, som matcher jeres virksomhedsprofil – når kun det bedste er godt nok!

Vælg en professionel portrætfotograf

Frandsen Fotografi har fotostudie i Klerkegade i hjertet af København. Det er oftest her fotograferne tager erhvervsportrætter, men vi rykker også gerne ud til din virksomhed, hvis det er nødvendigt. 

Foregår fotograferingen hos din virksomhed, sætter Frandsen Fotografi et fotostudie op til formålet. Det kræver 4×5 meter fri gulvplads. Frandsen Fotografi medbringer alt udstyr inkl. en computer, så de ansatte efterfølgende kan udvælge deres foretrukne fotografi. Oftest fotograferes de ansatte mod en hvid baggrund.

Selve billedbehandlingen foretages i farve eller sort/hvid alt efter ønske. Ønsker virksomheden at gøre brug af en stylist, kan det både foregå ved at I selv kontakter én, eller ved at Frandsen Fotografi hyrer én til opgaven.

Frandsen Fotografi tager alsidige portrætfotografier, tilpasset den enkelte virksomhedsprofil. Et godt portræt skal fremvise den ansattes bedste kvaliteter – både hvad angår udseende og personlighed. Det kræver erfaring og fotografisk knowhow. Medejer Thomas Frandsen har mange års erfaring som portrætfotograf for virksomheder. Han fanger de små detaljer og det personlige udtryk, som kendetegner et godt og professionelt erhvervsportræt. Det sikrer virksomhederne professionelle og stilrene fotografier hver gang.

Efter portrætfotografiet er taget

Efter fotograferingen er der oftest et par dages ventetid. Er der tale om 1-5 ansatte, kan det imidlertid tage helt ned til 24 timer. Overleveringen af fotografierne foregår oftest digitalt, eftersom langt de fleste virksomheder bruger portrætterne digitalt. Ønskes også prints, kan det imidlertid sagtens aftales.

Portrætfotografi for private

Hos Frandsen Fotografi tilbyder vi selvfølgelig også portrætfotografi for private eller enkeltmandsfirmaer. Vi har mange års erfaring med at tage smukke, stilrene portrætter, som på smukkeste vis stiller skarpt på dit ansigt og din unikke personlighed. Uanset om fotografiet skal bruges privat eller i arbejdsøjemed, får du smukke fotografier til konkurencedygtige priser. Kontakt os gerne for mere information.